Retrieveren
Golden Retrieveren blev fremavlet i sidste halvdel af forrige århundrede, og skulle fortrinsvis bruges som apportør af fuglevildt. Racen opnåede i hjemlandet hurtig anerkendelse og meget stor succes, på grund af dens dressérbarhed, rolige sind og smukke ydre.
De første golden retrievere i Danmark blev importeret i 1958 af Kennel Tais (som ikke findes mere), og i 60’erne blev der af forskellige opdrættere importeret mere end 40 hunde fra England, som ikke kom til at sætte deres præg på avlen, men måske nok på bybilledet. I 1960 blev der stambogsført 13 hunde og i 1975 nåede registreringerne sit højdepunkt med knap 3300 hvalpe. I dag registreres der ca. 800 -1000 hvalpe årligt
Lidt Historie
Desværre blev kendetegnet for goldenavl i Danmark generelt, avl med hovedvægten lagt på enten udstilling eller pengepungen. Der blev masseproduceret goldenhvalpe, der aldrig skulle prøve, eller havde talent til, at apportere en enkelt fasan. De medfødte egenskaber blev simpelthen ikke vægtet, det gjorde derimod udseendet og det ”gode temperament”. Udseendet ændrede sig radikalt fra en udpræget arbejdshund, der uden tvivl var skabt til en lang dag på jagtmarken, til en stor og vamset teddybjørn, der med sine ”gode benstammer” og overdrevne størrelse, ikke ville kunne udføre opgaverne, med samme udholdenhed, ynde og stil som de tidligere modeller.
Arbejdsegenskaberne ændrede sig drastisk, da man ikke længere lagde vægten på de mentale værdier. I sin higen efter det ”perfekte udseende”, ændrede man som en selvfølge udvælgelseskriterierne for avlsdyrene. Det var altså ikke længere den uovertrufne og korrekt byggede jagthund, der var eftertragtet som avlshan, men i stedet den mest imponerende og pelsrige i udstillingsringen. De medfødte anlæg for efterskudsarbejdet, blev derfor noget udvandede og er den dag i dag ret svære at finde, i størstedelen af de danske og nordiske golden retrievere.
Heldigvis findes der stadig goldenopdrættere der viser racen den respekt den fortjener. Seriøst udvælgelse af racetypisk avlsmateriale, hvor hovedvægten er lagt på arvelige og medfødte egenskaber i jagtlig henseende. Disse opdrættere er specielt opmærksomme på at temperamentet er korrekt, men også på at hunde anvendt i avlen, har en god portion ”will to please”. Dette begreb er hentet fra den Engelske FT Retrieververden, og flere goldenopdrætterne i Norden har omsider fået øjnene op for denne uovertrufne egenskab. Will to please er direkte oversat : lysten til at behage, og alle der har haft en golden med denne egenskab mellem hænderne, vil aldrig eje andet. En golden med ægte will to please, er interesseret i at arbejde for sin fører, og ikke sig selv som mange andre individer og racer.
Golden Retrievere avlet med henblik på jagt, bliver ofte betegnet FT-golden eller Formel 1, ligesom man gør det hos Labradoren, og ikke med urette. FT er dog blot en betegnelse af hundens familiære relationer da FT står for Field Trial (markprøve) og det henviser til hvorvidt hundens forfædre er markprøvemeritteret eller ej. Formel 1 begrebet kommer fra Labradorene, da man i 1970’erne inviterede en journalist med på et labradorarrangement, her så han nogle engelske FT importer. Han blev så begejstret at han lavede en artikel til jagtbladet, Jagt og Fiskeri, og overskriften lød ”Er dette labradorens Formel 1.
Røgt og pleje
Golden Retrieven er ikke så krævende pelsmæssigt, men vil man undgå filter i pelsen, bør man jævnligt børste hunden og evt. trimme den lidt. Goldens fælder ca. to gange om året, hvor man bør være indstillet på at have ”goldenhvalpe” i hvert hjørne af stuen.
Temperament
Golden Retrieveren er let at træne, intelligent, venlig, imødekommende og tillidsfuld.
Træning
Træningen af Golden Retrieveren er en fornøjelse, hvis man har for øje at den er sent moden. En Golden Retriever kan bruges på almindelig jagt relativt tidligt, hvis grunddressuren vel at mærke er i orden. Dette kan gøres i Retriever Klubben, der tilbyder ”specialist” træning, tilrettelagt for retrievere.
Anvendelse: Jagt, hundesport og andet.
Golden Retrieveren er absolut en alsidig hund, men racen bruges i Danmark primært som familie- og selskabshund. På jagt er Golden Retrieverens styrke dog efterskudsarbejdet, men den kan også bruges som drivende hund, idet dens gode nerver og store vilje til samarbejde, gør den til en styrbar jagtkammerat." Andre formål er fx narko-, lydighed-, agility-, rednings- og sporarbejde, her gør racens smukke ydre og store samarbejdsvilje den til en yderst eftertragtet hund i mange forskellige K9 job.
Opdræt
En Golden Retriever, der er avlet med vægt på de jagtlige egenskaber, kendetegnes ved at der i dens stamtavle forekommer flere højt markprøvepræmierede hunde på både han og tæveside. Oftest finder man både danske og engelske brugschampions, opdrættet i kenneler der er kendt for deres brugslinier. Der findes i både England, Danmark og Sverige m.m. opdrættere der stadig lægger vægt på gode og smukke jagthunde, det vil sige den stærke, sunde og smidige Golden Retriever, der kan klare en lang og krævende jagtdag. I Danmark arbejder disse opdrættere og ildsjæle målrettet mod at skabe gode apportører, ved jævnligt at deltage på markprøver, hvor de kan få afprøvet og dokumenteret hundens anlæg til gavn for avlen.
Udvælgelse af hund, Kennel eller Privat ?
Hvis hunden skal bruges til jagt, er det vigtigt at begge forældre har opnået gode præmieringer på markprøve, eller at hundens aner er af gode jagtlinier. Man skal altså helst se nogle præmieringer på begge forældredyr, og / eller høre hvad bedsteforældre og oldeforældre evt. har opnået. Det er ikke nok at hanhunden er en stjerne, og tæven blot en sød familiehund.
Man skal tillige finde en kennel / køkkenopdrætter der præger hvalpene ordenligt. Hvalpene skulle gerne have været præsenteret for vildt inden man henter den, samt have prøvet små "apporteringer". Det er langt vigtigere at hvalpen er godt præget og har gode aner, end at den har et fint kennelnavn.
Forældredyrenes væsen er selvølgelig også vigtigt, tag ud og mød nogle opdrættere og hunde evt. inden de får hvalpe. Man har så muligheden for at se en eller begge forældredyr og måske endda en tidligere hvalp i arbejde. Man kan også danne sig en mening om hvordan den pågældende opdrætter holder hund / hvalpe. ( husk ordentlig prægning )
Man skal som kommende golden ejer være specielt opmærksom på, at en del opdrættere formodentligt vil påstå, at deres hunde / opdræt er formidable jagt / markprøve stjerner. Dette er en sandhed med modifikationer, da langt de fleste opdrættere i dag, lægger vægt på eksteriør og ikke "interiør".
Så vil man have en golden der virkelig kan arbejde, skal man ikke købe en hvalp af "udstillingslinierne" selv om ”farmand” har 2.præmie på markprøve.
Sygdomme
Golden Retrieveren er generelt en sund hund, men for en god orden skyld skal de 3 salmer lige synges. Albuer, hofter og øjne kan være et væsentligt problem for den angrebne golden. Især kan svær albueledsartrose være årsag til nedsat livskvalitet, da hunden ofte vil halte på et eller begge forben i en tidlig alder. HD frekvensen er generelt den samme som hos andre mellemstore racer, men da fodring og motion har en større indflydelse på individet fremfor avlen, bør man passe på at fodre og motionere sin golden hvalp korrekt. Hverken for meget eller for lidt!